"Bumsen"...

Fra starten af 2013 startede Ulf Greiffenberg som fast afløser/diskenspringer i Centermusik og jeg må starte med at sige at "Bumsen" er ment på den absolut kærligste vis.
Ulf har med sit glade og imødekommende væsen bidraget til den gode stemning i butikken og han har i øvrigt bidraget med endnu en vigtig ting som Musikhandleren ikke kan byde på: HÅRPRAGT!
Ulf er guitarist og dyrker rent genremæssigt den tungere klassiske rock i bandet HELLSKULL.
Udover sin gerning hos Centermusik er Ulf fast guitarteknikker hos Johnny Madsen & Knud Møller, når de er på tur. Ind imellem er han også at finde i andre sammenhænge som roadie og "stagehand".
Ulf's erfaringer fra turneer og koncerter drager butikken MEGET gavn af, når der skal repareres og justeres strengeinstrumenter. Man er 100% tryg ved at aflevere sit "kæreste eje" hos denne hårfagre guitarmand.
Derfor er det nu fast politik at ALLE de strenge-instrumenter som købes hos Centermusik bliver justeret efter din smag! Efter du har spillet på instrumentet i et stykke tid, kan du komme ind og få en efter justering. Alt dette er absolut GRATIS og en naturlig del af en god handel hos Centermusik.

Mød Ulf i butikken alle mandage mellem 12:00-17:30